Kl. er få sekunder i 17.30, Jannick står og forbereder mad og drinks i køkkenet. Jannick skal hente Jenny på deres aller første date siden de mødtes d. 10. januar 2008 i O’hare lufthavn. I Jannicks hoved er kl. 17.24 så han har 6 minutter mere. Da han kigger på uret og der står 17.36 skynder han sig hen til vinduet, råber ud, “Jenny er du klar til at jeg kan komme og hente dig”? Jenny spørger om hun kan få 20 minutter mere, hun er kun lige kommet ud af badet. Så er der tid til en øl mere, heldigvis.
Sådan at tage på officiel date kan sgu give lidt sommerfugle i maven når jeg 20 minutter efter står og banker på ude foran vores fælles værelsesdør. Vi har selvfølgelig heller ikke set hinanden i en times tid under disse forberedelser. En rom og cola inden maden må være på sin plads! At vi aldrig kom til maden, ja, det finder du ud af hvorfor lidt senere.
Jenny var selvfølgelig eventyrlig smuk, vi var begge trukket nogenlunde i det som hun vil kalde Gipsy-looket, og nej, det var såmænd ikke aftalt. Lettere nervøs bankede jeg på døren, Jenny beder om 1 minut så hjertet når at slå 40 procent flere gange end hvis jeg bare var kommet op for at sige at middagen var færdig.
Jeg fulgte hende ud til havestolene foran poolen og med udsigt til havet som på denne mørke aften var afløst af en pragtfuld stjernehimmel. Jeg havde forberedt drinks og tændt stearinlys. Hvis du ikke har de flotte stager og stearinlys, kan en skål, mel og skallerne fra litchi bruges til dekoration.
Snakken gik og der blev drukket drinks med s for der blev drukket flere. Fordi vi hyggede så godt og alkohol mætter besluttede vi at aftensmaden ikke var nødvendig. Den smagte også bedre dagen efter.
Stemningen og følelsen er anderledes end hvis det bare havde været en almindelig aften, jeg ved ikke hvad der sker med indstillingen, men helt sikkert noget der skal prøves snart igen. Den magiske aften begyndte sin afslutning, snakken gik og der blev da også kysset en enkelt gang, YES!
Teknologi, herunder kameraer er godt, det gør at man kan vise billederne fra denne historie, men på selve aftenen tager det en smule af magien, det er selvfølgelig hvad man gør det til, så derfor tog vi lidt cat-walk shots… Af mig, haha.
Jannick blev sulten og ville alligevel have lidt tortillas og frijoles, på det tidspunkt havde de tømt rommen og var gået i gang med bajerne. Derfor ser jeg også mindre heldig ud på det her billede.
Kl. blev 23.30 og det var på tide at komme i seng, den samme seng i det samme lille paradis hvor Jenny og Jannick nu har befundet sig i næsten en måned, denne aften føltes bare lidt anderledes.
JKjaer








