Er du et hundedyr eller et kattemenneske? Det er spørgsmålet. Jeg har valgt at tale om.
Efter nu er være blevet ejer af tre hunde, i hvert fald de næste 2.5 måneder, skete der noget den anden dag der gav mit syn på hunde en ny livskraft.
Se følgende billeder da Jenny og jeg kom hjem efter en tur i byen. (billederne er fuldstændig opstillet og rent faktisk er virkeligheden endnu værre).
Se hvordan hundene for det første venter og gudskelov finder sin ejer på vej hjem igen, og hvordan de kommer løbende. Sødt ville nogle sige, dejligt at blive hilst velkommen! Patetisk er hvad jeg synes, især til forskel for en kat.
Hvorfor patetisk? Fordi den overdrevent balstyriske glæde mest af alt minder om afhængighed og hvad der blandt menneskelige venner ville blive kaldt.. Lige lovligt meget. Det vil sige, kræene kan ikke klare sig selv og derfor er dybt taknemmelig for at du endelig kom hjem.
En kat derimod!! En kat er sin egen og ser dig kun når den har lyst, det vil sige to individer der er venner af lyst og ikke af nød.
Desuden… Katten er den sejeste, BASTA!!
Indlægget står ikke til diskussion, hahaha.
JKjaer
Vigtig Update!
Har nu lagt mærke til endnu en ting omkring hunde. Når du kommer hjem står de med tungen ud af munden og vil kæles og leges med. Når du har været i køkkenet i to minutter og går op på værelset (skal udenfor for det) kommer kræene løbende, går du ind på værelset i 15 sekunder og går ud igen står de der sørme igen. Du kan ignorere dem i dagevis (gør jeg dog ikke) og alligevel står de trofaste som din bedste ven. PATETISK!
En kat; kommer du hjem får du et blik og så videre. Går du ud af køkkendøren er det slet ikke sikkert den er der og hvis den er har den måske andet at tage sig til.
Til B. Carl:
Ved en modargumentation til det, sjovt nok, samme emne, kommer vi desværre ikke udenom går hen og bliver en diskussion.
Hunde ville helt sikkert altid vinde et slagsmål mod hunde, men har alligevel set en del katte sætte både store og små hunde på plads verbalt. Musklerne behøver heldigvis ikke altid at tale, på nær når man er opvokset i Brøndby, hahah.
Jeg citerer: “Det vil sige, kræene kan ikke klare sig selv”.
Hvordan forklarer du så alle de herreløse hunde i verden, der tilsyneladdende klarer sig glimrende uden menneskelige ejere?
Kunne det tænkes at hundene bare elsker mennesket mere end katte gør og at kattene måske dybest set ikke giver en skid for os mennesker andet end når de behøver en smule taktil stimuli.
I øvrigt ville hunde vinde jo altid vinde et slagsmål mod katte, det er jo et universelt ubenægtelig faktum (og nej en chihuahua er ikke en rigtig hund, men er derimod i nær slægt med rotter).
Hunden er bare den sejeste, NOGENSINDE OVERHOVEDET!
Dette er ikke en diskussion men en modargumentation.
Ja det var da en utrolig vigtig update. Tak fordi du endnu engang belyste emnet med din utrolig skarpe observans. Jeg synes ikke du bringer noget nævneværdig nyt til diskussionen (som det jo nu er gået hen og blevet). Du påpeger blot de samme samme ting du gjorde sidst.
Du skriver samtidig en sætning der ikke umiddelbart giver mening “Hunde ville helt sikkert altid vinde et slagsmål mod hunde”…..? Jeg antager her at du mener “Hunde ville helt sikkert altid vinde et slagsmål mod katte”?
Og nej musklerne behøver ikke altid at tale i dyreverdenen og det er sikkert derfor vi så ofte ser både hunde og katte deltage i dybe interlektuelle debatter. Da vi begge er opvokset i Brøndby så ved vi godt hvad der er sandt i denne sammenhæng.
En anden ting i hundens forsvar, er at den efterladder dig med et valg. Hunden er, som du jo skriver, der altid og du kan derfor frit vælge at klappe den eller lade være. Katten derimod efterlader dig ikke det samme valg, måske er den der, måske ikke. Hunden giver dig altså større frihed til at vælge. Patetisk? nej snarere betænksomt.
Jeg ka sgu ik lige bidrage så meget filosofisk støj som jer to men jeg kan da tilføje at hunde er totalt overdrevet seje. DET er katte ikke.