At drømme eller lykke er….

Undskyld forsinkelsen…..

NB! For at holde oplægget så kort som muligt, har jeg inddelt det i to afsnit. Det første er nok til at kunne besvare mine spørgsmål. Bagefter uddyber jeg og prøver at diskutere emnet lidt.

Først og fremmest vil jeg godt henvise til en god diskussion omkring lykke på Poul Høis blog som skriver på Berlingske.dk. Det er et oplæg, som tager sit udspring i, at Danmark konstant topper på listen over folkefærd som er lykkeligst. Dette sammenligner han med amerikanere og deres jagt på lykken. Manden bor i USA og er ej dansker-venlig i dette oplæg.

http://usablog.blogs.berlingske.dk/2008/02/21/–>

lykke-er-at-fa-abnet-en-kasse-mere-i-netto/

http://usablog.blogs.berlingske.dk/2008/02/25/–>

lykke-er-at-i-dag-bliver-som-i-gar/

(bemærk at linket er delt i to linier og det er ikke aktivt, i må kopiere det. Så sådan at alle kan forstå det er pilen ikke en del af linket)

Min indgangsvinkel er dog på et mere personligt plan end Poul Høis indslag og tager udgangspunkt i det at drømme, synes bare selv det var ret interessant.

Lykke for mig er en underlig størrelse og skal i høj grad ses i sammenhæng med opfyldelse af drømme og ambitioner. Morsomt nok er min største ambition at få opfyldt mine drømme hvilket er det der gør mig lykkelig. Derfor vil nedenstående også mere handle om at drømme.

Jeg vil godt snakke om to begreber; at drømme og at lave målsætninger. Jeg snakker om disse to begreber da det er dem jeg har stødt mest på, når jeg snakker med andre og er de to begreber som jeg oplever, at folk handler ud fra. På Halløj og Ballonskolen (Handelshøjskolen) bliver der i meget høj grad snakket om målsætninger☺.

Sådan som jeg ser det er “drømme” noget følelsesmæssigt, som kommer fra hjertet hvorimod målsætninger er noget som i højere grad er rationelt og kognitivt udledt.

Dette er blandt andet begrundet i, at ved målsætninger laves gerne fremtidsplaner (5 års-planer på Halløj og Ballonskolen). Minutiøse planer kommer meget sjældent fra hjertet, som er meget mere spontan.

Personligt øver jeg mig i at være spontan og opfylde mine drømme. Da vi er vokset op i et samfund, som snakker målsætninger kræver det en kritisk stillingtagen til samfundet samt et stort kendskab til hvordan man ønsker at leve sit liv.

Et hurtigt eksempel på målsætning (rationalitet) og drømme, var da jeg flyttede til Chicago. Hjertet sagde Chicago og selvom min drøm var at arbejde og flytte til London, blev den nu pludselig en del mere rationel, idet, at det ville have været mest fornuftigt at finde et arbejde lige efter endt studie, for ikke at glemme hvad jeg har lært samt at tjene lidt gode penge så jeg kan leve det ”søde” liv. Lige nu har jeg (stadig) ingen penge og lever helt klart det virkelig søde liv sammen med Jenny. Ser eksempelvis lige nu ud af vinduet hvor solen er ved at gå ned. Desuden er jeg gået væk fra arbejdstankegangen og over i iværksættertankegangen, hvilket er det jeg altid har villet, men indtil for nylig ikke i høj nok grad har troet på og derfor skubbet væk. Vil nu prøve at skabe min egen hverdag og være uafhængig af at skulle stå op kl. 7, møde kl. 8, hjem kl. 17, vaske op, se tv osv. osv. Der er derfor heller ikke noget der hedder hverdag og weekend mere.

Nu sammen med Jenny har vi formuleret en del andre drømme, eksempelvis at starte for os selv, lære italiensk mv. Af ideer til opstart vil der inden for et par måneder komme et oplæg som jeg gerne vil have kommentarer til og kritik af.

Det er allerede et langt indlæg, folk er måske stået af, haha, men kunne godt tænke mig at I prøver at tænke lidt dybere over emnet og så prøve at besvare nedenstående spørgsmål!

Hvad er lykke for dig? Hvilke drømme har du lige nu? Og vigtigst af alt, er der sammenhæng mellem hvad du definerer som lykke og hvad du drømmer om (dine tanker) og hvordan du lever (dine handlinger)?

Hvis du er personen, som har målsætninger kunne jeg tænke mig at spørge, er der kongruens mellem dine målsætninger og drømme? Set ud fra min definition.

Umiddelbart tror jeg, at mange har en del drømme som de ikke “tør” opfylde? Men hvorfor? Har du nogle? Hvad stopper dig?

I stedet for at være genert vil jeg hellere have at folk er åbne så andre kan byde ind med egne erfaringer og gode råd!

Så lad mig starte; personligt har jeg nogle barriere ved at starte virksomhed op for mig selv, desværre er troen på egne evner ikke god nok, dog i bedring men endnu ikke helt i det gear jeg ønsker. Det har taget mange år at lære mig selv at kende og vide hvilke mekanismer der skal til, for at få tingene gjort og få drømmene opfyldt. Det har blandt andet krævet at jeg har måtte vende målsætningsbegrebet på hovedet og har endt ud i begrebet drømme. Hvordan tager for lang tid at beskrive, men spørg endelig!!

At drømme eller lykke er…. Uddybning og diskussion..

Jeg synes de to begreber, ”drømme” og ”målsætninger”, er spændende set ud fra et samfundsmæssigt men i høj grad også personligt perspektiv.

Jeg har spurgt flere venner og bekendte i Danmark om lige netop det at drømme. Flere har enten ikke kunne formulere det eller har svaret, at de har det som de ønsker det lige nu, de er altså lykkelige og behøver ikke drømmene (eller har i hvert fald ikke tænkt over det). Det vil sige at de er lykkelige over status quo!? Er det rigtigt forstået?

Her må jeg gå til bekendelse og erklære mig delvist enig med Poul Høi i hans blog (har selv skrevet et indlæg til ham hvor jeg var lidt uenig). Efter at være flyttet til Chicago og oplevet amerikanerne (kun i 3 uger!!) må jeg måske krybe til korset.

For det at være tilfreds med status quo er vel i denne verden at sammenligne med tilbagegang idet at verdenen bestemt ikke står stille? Her tænkes økonomisk, menneskeligt, teknologisk, kulturelt osv. osv.

Det vil sige, at i et samfund hvor folk er lykkelige over status quo i virkeligheden stiller sig tilfreds med det de har lige nu, som bliver mindre og mindre værd?

Jeg har ikke spurgt nogen men hørt flere her i USA, som snakker om deres talent og hvordan de vil afprøve det, blive dygtigere og skabe en levevej ved at lave det de er gode til og kan lide at lave.

Hvis vi nu alle drømmer og gør det vi har lyst til kan der vel ikke argumenteres imod et samfund som må være lykkelige, men er det også lig et samfund i fremdrift? Det vil sige, vil det være muligt at opretholde samme og endda forbedre nuværende velfærdssamfund?

Målsætninger er et interessant begreb, da jeg hører mange snakke om deres målsætninger. Et begreb jeg har hørt en del til på Handelshøjskolen, og som mere eller mindre værende en selvfølge. Selvfølgelig har vi en målsætning, hvad er din? Og hvordan kan du leve uden en?? Har dog hørt det helt tilbage fra folkeskolen og handelsskolen, hvor der konstant er spurgt ind til videreuddannelse, elevplads eller universitet. Det vil sige, ingen spildtid men ud og tjene samfundet, lidt groft sagt. Har nogle ”autoriteter” nogen sinde spurgt ind til Jeres drømme og ønsker for fremtiden?

Som jeg spurgte om i ovenstående afsnit, er det interessant at finde ud af om der er kongruens mellem folks målsætninger og deres drømme, altså om folk følger hjernen via hjertet. Umiddelbart lyder det at følge hjernen via hjertet som det mest attraktive, især hvis det er muligt at skære 5-års planerne ned til fleksible dag-til-dag-planer.

Personligt har jeg lidt svært ved at tro på ovenstående, at der er perfekt kongruens mellem målsætninger og deres drømme.

Set i det lys, at homo sapiens er én race (artikel i dag om mulig grupperinger på berlingske.dk, 24.03-2008), virker det rimeligt at antage, at vi har de samme værdier, i hvert fald fra fødslen? Mad, sex og tæt relation til familie og venner.

Hvis ovenstående passer stemmer det ikke helt overens med 80 timers arbejdsuge i 4 år for at opnå en mellemlederstilling? Eller hvordan stemmer det overens, umiddelbart forstår jeg det ikke selv.

Som eksempel kan jeg referere til torsdagens koncert med Braddigan, som laver velgørende arbejde i Nicaragua for cirka 2000 mennesker, som bor på en losseplads og som lever af at samle skrald der er genanvendeligt. Hvordan kan disse grine og have det godt sammen? Fordi (ifølge bandet) de har en tæt tilknytning til hinanden, tid til hinanden og ikke noget de skal nå. Jeg siger ikke at disse har det godt for selvfølgelig skal de ikke bo på en losseplads, men det er det de kender til og har formået at skabe sig et liv der. Både børn og voksne er glade men selvfølgelig med deres problemer. Vi har det jo lige sådan, vi har mildest talt vores problemer. Danskere har aldrig lidt så meget af depression, selvmordsraten er steget, folk brokker sig konstant (en anden ting: folk brokkede sig ikke på lossepladsen ifølge bandet).

Så hvordan hænger det hele sammen? Er det den vestlige verden der er syg?